I begyndelsen af forrige århundrede fremkom Michelson og Morley med et
forsøg, der skulle bevise/afvise om der fandtes en æter, som lys
bevægede sig i.
Forsøget lod til at afvise spekulationerne om at der skulle være en
æter. Siden dengang har ingen sat sig for at efterprøve dette forsøg
på anden vis, da den etablerede videnskab holder fast på, at der ikke
findes en æter.
Men var forsøget nu så godt, så det helt og aldeles kunne
bevise/afvise æterens eksistens?
Det forsøget beviste var, at der ikke fandtes en såkaldt universel
ætervind, som skyllede ind over Jorden fra rummet. Det var alt hvad
dette forsøg beviste og dermed afvistes eksistensen af en æter.
Forsøget kunne ikke modbevise, om der fandtes en æter, der er bundet
til Jorden, på samme måde som eksempelvis gravitationen.
Gravitationen er altid udgående fra Jorden og vil derfor altid følge
Jorden. Er denne æter eller "lysbærer" opbygget på lignende
måde som gravitationen, så ville Michelson's og Morley's forsøg
ikke kunne afvise en sådan æter. Desværre er der ingen der anser det
som værende en mulighed, at en lysæter skulle være bundet til
Jorden.
Jeg ved ikke om der er lavet andre forsøg end deres, jeg har ikke
hørt om at der er.
Jeg har derfor lavet en forsøgsopstilling, som jeg regner med råder
bod på Michelson's og Morley's forsøgs mangel.
Forsøgsopstillingen kan ses her www.hjertensfryd.dk/lysbarer.pdf
Jeg har ikke hørt om at der skulle have været lavet et lignende
forsøg, hvorfor det vil være fint, dersom der er nogle af jer der kan
referere fra et sådant.
Er der ikke udført et lignende forsøg, ville det da være herligt om
der skulle være nogle der ville gøre forsøgene og på den måde
fremkomme med dokumentation om, hvorledes lys opfører sig, når det
bevæger sig gennem rummet. Og på den måde for stedse få en
bekræftelse eller afvisning om en lysbærers (-æters) eksistens.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
Der findes vistnok fysikere der mener at *virtuelle partikler* i
det tomme rum kan optræde som en eller anden form for medie. Men
det er ikke det samme som æter-teorier. De virtuelle partikler er
en slags "spøgelsespartikler" der hele tiden opstår og forsvinder
inden for ekstremt korte tidsrum. De kan ikke siges at være reale
i almindelig forstand, og derfor heller ikke "stoflige". Så vidt
jeg har forstået, har de muligvis den mærkværdige egenskab, at
tætheden af virtuelle partikler er den samme, selvom rummet
udvider sig!
Jeg er ikke ekspert i lige det, så tag det med forbehold.
--
Mogens Michaelsen
Dansk weblog: http://mogmich2.blogspot.com/
English weblog: http://mogmich.blogspot.com/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar