Mogens Michaelsen wrote:De udtalelser den iranske præsident Ahmedinejad er kommet med, og
som han åbenbart fastholder, skal efter min mening tages dybt
alvorligt. Det synspunkt, at staten Israel ligefrem skal
udraderes deler han med de mest yderliggående terrorister. Der er
derfor en oplagt risiko for, at i det øjeblik Iran har atomvåben
så kan de tænkes at blive udleveret til terrorister. Det er
derfor ekstremt vigtigt effektivt at forhindre Iran i at anskaffe
sig netop atomvåben.
Du lærte ikke meget af Irak.
Jeg forstår ikke helt hvad du mener med den sidste sætning.
I mit indlæg har jeg ikke nævnt noget som helst om en militær
invasion af Iran. Eller et delvist angreb på landet. Det går jeg
bestemt ikke ind for i den aktuelle situation. Jeg er godt klar
over at USA og Israel muligvis har visse planer om at angribe
landet, men nogen vil nok sige at de i så fald har fået en
undskyldning serveret på et sølvfad. Ahmedinejads udtalelser er
på den måde nærmest en fordel for de mest krigeriske høge i USA.
Mener du, at resten af verden blot skal forholde sig passivt og
lade Iran skaffe sig atomvåben - og derefter angribe Israel?
(Begrundet med amerikanernes totalt uansvarlige angreb på Irak)
--
Mogens Michaelsen
Dansk weblog: http://mogmich2.blogspot.com/
English weblog: http://mogmich.blogspot.com/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar