Jens Rohde forlader folkekirken i protest!
I anledning af, at nogle præster har brugt julegudstjenesten til
at skælde ud på regeringens flygtningepolitik, udtaler Jens Rohde
ifølge DR Nyheder:
Hvis kirken vil være politisk, må den også tage konsekvensen af
det, og så skal det ikke være en statskirke.
Jeg er for en gangs skyld 100% enig med hr. Jens Rohde!
Det er på tide at afskaffe den danske statskirke, og kappe
forbindelsen. Det vil naturligvis have den konsekvens, at det er
folkekirken selv, der suverænt bestemmer hvad præsterne må sige
fra prædikestolen, da der jo som bekendt er ytringsfrihed her i
landet. Der vil ikke være noget som helst problem i at kritisere
f.eks. den siddende regerings flygtningepolitik - det kan
statsministeren slet ikke blande sig i, lige så lidt som han kan
forbyde Jyllands-Posten at bringe nogle tegninger af Muhammed.
Dem der ikke er medlem af folkekirken vil så ikke have
indflydelse på hverken forkyndelse eller administration. Det har
f.eks. katolikker, muhamedanere og overbeviste ateister sikkert
ikke noget imod - fordi de selv har frihed til det samme. Man
bestemmer også selv, om en kirke på Nørrebro skal kunne have fast
træffetid med en imam - det kan hverken staten eller fanatiske
muslimhadere blande sig i. Hvis hr. Jens Rohde vil have
indflydelse på det, så må han melde sig ind i folkekirken igen.
Selvfølgelig må man så afskaffe kirkeskatten, hvorefter
folkekirken må indføre kontingent (som man selv bestemmer
størrelsen på). Den administrationsbyrde der følger af det, kan
man passende kompensere ved at flytte f.eks. navneregistrering
over til staten, hvor den også mere naturligt hører hjemme.
En sådan adskillelse af kirke og stat vil ikke betyde
kristendommens "død" her i Danmark - den vil tværtimod blive
revitaliseret, så folk måske ligefrem gider at gå i kirke igen!
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at disse præster er da de mest hykleriske af alle.
De er forarget over nogle tegninger af mohamed som tilhøre en anden religion.
Og de er også forarget over "tonen" i udlændinge debatten.
De samme prøster står hver søndag i kirken og håner Satanismen med en rå tone som er endnu være end Mogens Glistrups udtalelser om islam.
Hvis det er tilladt at stå i en kirke at håne Satan, er det vel også tilladt at håne Allah :-)
Kristendommen, Islam og Jødedommen er tre *meget* tæt beslægtede
religioner. Det vigtigste fællestræk er vel, at de er
monoteistiske, hvilket betyder at den kristne "Gud" kan siges at
være ækvivalent med "Allah". På grund af forskellige opfattelser
af gudsbegrebet kan man ikke sige der er *identitet* mellem dem,
men de indtager så at sige den samme plads i troen - som den
eneste gud.
Nej, det er ikke tilladt kristne at håne Allah - fordi det bryder
Vorherre sig ikke om!
Kun fanatiske muslimhadere og racister kan finde anledning til at
håne Allah.
Eller som en klog mand en gang sagde: Elsk din fjende!
--
Mogens Michaelsen
http://mogmichs.blogspot.com/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar