Scripsit Mogens MichaelsenMed hensyn til nr. 8 i artiklen, altså "The Pioneer anomaly", så
kan jeg forestille mig, at det kunne have noget med tyngdekraften
at gøre, eller rettere forholdet mellem tyngdekraften og rummet.
...Da vi ved, at det fysiske rum sandsynligvis krummer i den fjerde
dimension (tiden) så kan man vel forestille sig at tyngdekraften
afviger tilsvarende?
Ideen er slet ikke dårlig, men udfordringen er at få gjort den så
præcis at den fører til en efterprøvelig teori.
Den generelle relativitetsteori beskriver bl.a. hvordan tyngdekraften
burde reagere på et krumt rum. Teorien har hidtil bestået samtlige
tests man har kunnet udsætte den for, men Pioneer-effekten stemmer
_ikke_ på hvad generel relativitet forudsiger. Det er derfor effekten
er interessant: Den er den hidtil mest lovende chance for at
falsificere GR.
Gad vidst, hvad man så egentlig vil gøre, hvis GR på den måde
blev *effektivt* falsificeret, uden at nogen har frembragt en ny
teori?
Man vil jo nok fortsætte med at anvende GR, og sætte tryk på
forsøget på at finde en anden teori...
Den nye teori skal selvfølgelig være i overensstemmelse med de
observationer der bekræfter GR, og samtidig forklare disse ting.
Så er det lige med, om en ny teori *nødvendigvis* er endnu mere
indviklet og svær at forstå end GB?
--
Mogens Michaelsen
http://mogmichs.blogspot.com/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar