Mogens Michaelsen skrev:Hendes "tilfælde" viser ihvertfald, at det er farligt at bilde
sig ind, at problemet med islamismen ville forsvinde, hvis blot
vi indførte en "blasfemi-paragraf" for at undgå sådan noget som
Muhammedtegningerne.
Nemlig, for det ville jo netop bare være knæfald for denne afskyeligt selvhøjtidlige teokratiske totalitarisme.Der er tydeligvis tale om, at man ikke vil acceptere *kritik*.
Ja?
Men hvordan skal man dog NOGENSINDE kunne "føre dialog" om noget, hvis det i udgangspunktet slet ikke anses for "tilladt" overhovedet netop at KRITISERE modstanderens synspunkter?
Vi skal føre dialog, også med islamister. Men vi skal fastholde
vore egne gundlæggende værdier, som demokrati og ytringsfrihed.
Det skal vi fordi de er de rigtige - også for den muslimske
verden. Men at bilde sig ind, at disse værdier kan udbredes til
den muslimske verden ved hjælp af *krig* er tåbeligt og giver
bagslag (Irak). Vi skal gøre noget der ligner det Wafa Sultan gør
på Al-Jazeera (det må vel siges at være et lyspunkt at en arabisk
TV-kanal *tør* bringe det?).
Det er dér, jeg har alvorligt svært ved at få øje på, hvad det er for en ellers nok så umådelig søgt "dialog", man vil have, hvis dèt skulle forestilles at være præmisserne!
Det ville nok lyde noget i retning af:
"Ja, du har selvfølgelig helt ret!", gentaget ad infintum, over for een eller anden afsindig helligkrigertype, der således i princippet ville kunne prædike død og ødelæggelse over een som vantro, uden at man overhovedet måtte modsige det!
Dèt opfatter jeg i al væsentlighed som MONOlog...
Nok skal man som kristen kunne ta' en proverbiel lussing stående og vende den anden kind til (og dèt muligvis for kækt at demonstrere at man ikke derved er knægtet!), men mig bekendt er det altså også magtpåliggende at man i det mindste imødegår folk _verbalt_, ISÆR da når det drejer sig om religion: Det ligger for mig at se i selveste Missionsbefalingen at man som kristen faktisk BØR "prædike Kristus" i sådan en situation, hvad jeg da også praktisk mener ville være det absolut mest gavnlige for modparten. Vedkommende kunne jo - for sin egen skyld - forhåbentlig blive omvendt til den sande tro derved! ;-)Hendes kritik af især islam, men også religion generelt, er helt
klart meget skarp - men det har den også lov til at være.
Jeg må sige at jeg har oplevet dèt, der var væsentligt værre. Vel at mærke fra andre troende!Man har lov til at være anti-religiøs. Og at give udtryk for det.
Ja?
Jeg håber da ikke at du mener at der overhovedet burde være noget som helst at diskutere i dèn henseende, for så vidt vi da blot ikke ligefrem er ude i trusler?
Indtil for nogle år siden var det jo ikke noget særligt problem
her i Danmark, at man gav udtryk for at være ateist eller direkte
anti-religiøs. Det er det heller ikke i dag. Men tingene er så at
sige blevet *globale* - det drejer sig ikke blot om at beskytte
vore egne værdier "inden for Danmarks grænser" men om at forsvare
dem i en global værdikamp. For eksempel skal vi aldeles ikke gå
ind på en begrænsning i ytringsfriheden her i Danmark (i form af
en blasfemi-paragraf eller lignende) uden at stille krav om
reformer i de muslimske lande i retning af ytringsfrihed.
Populært sagt: hvis en arabisk ambassadør f.eks. vil snakke om
begrænsninger i den danske ytringsfrihed, så skal man tage imod
mødet - og bruge det til at snakke om "ytringsfriheden og dens
evt. begrænsninger" i begge lande.
--
Mogens Michaelsen
http://mogmichs.blogspot.com/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar