Tyngdekraften og universets udvidelse (4)

Rado skrev:

On Sat, 18 Feb 2006 21:31:51 +0100, Mogens Michaelsen
wrote:

Dine ideer er ret så vidtløftige synes jeg nok!

Disse tanker er skam ikke nye - i Østen har denne grundlæggende
polaritet været kendt i årtusinder som Yin Yang princippet. Den er
også beskrevet i andre sammenhænge under andre navne, men disse er
ikke så kendte.
I forrige århundrede blev disse tanker formuleret på en mere vestlig
og videnskabeligt fordøjelig måde af bl.a. Viktor Schauberger og,
især, Walter Russell. Russell omdefinerede mange videnskabelige
begreber, så som termodynamikken, Coulumbs lov, Newton love (delvis)
m.m. så de blev konsistente med hvad han kaldte "natural law", dvs.
primært denne grundlæggende polaritet.
Faktisk vil man ikke være i stand til at lave en TOE / GUT uden den er
baseret på dette elementære polaritetsprincip, for alle fysiske
fænomener er en direkte følge af denne polaritet. Som de siger i Østen
"der er kun Yin og Yang" - uanset hvilket fysisk fænomen man
undersøger vil man finde det er underlagt denne grundlæggende
polaritet på et eller flere niveauer.
Det laveste niveau af polaritet er den magnetiske og elektriske
polarisering. Disse kan ikke reduceres yderligere uden at omdannes
tilbage til energi. Næste niveau er elementarpartiklerne, her findes
der mange niveauer. Næste niveau igen er atomer, herefter molekyler,
osv.
En "højniveau" polarisering er f.ex. det to køn (maskulin/feminin
polaritet), på et andet plan er hvert køn igen polariseret i form af
den maskuine og féminine side af personligheden. På et tredje plan er
de indre organer også polariserede, hvilket er selve grundlaget for
akupunkturbehandling, hvor man behandler ved at afbalancere organernes
indbyrdes polaritet hvis den er kommet ud af balance, hvilket sker
under sygdom.

Men så vidt jeg forstår dig, så opererer du med en generel
"polaritet" i naturkræfterne? Altså f.eks. tyngdekraft overfor
antityngdekraft som to modsatte, men "selvstændige" kræfter.

De er ikke selvstændige, men komplementære. To sider af samme mønt kan
man sige. De kan ikke eksistere uafhængigt af hinanden ligesom de to
sider af mønten ikke kan eksistere uafhængigt. Så snart den ene
skabes, opstår den anden automatisk.

Når energi omdannes til stof sker det gennem en polarisering, der
skaber det vi kalder positive og negative partikler, som danner
grundlag for atomerne. Man kan sige at stof er hårdt komprimeret
bevægelsesenergi, der er låst i kraft af en polariseringsbinding
(selve polariseringen kræver en voldsom energi).

Det er så vidt jeg kan se netop det stik modsatte af de nye
teorier. Der er i virkeligheden kun een "tyngdekraft", der kun
*tilsyneladende* optræder som positiv eller negativ. Man kan
måske sammenligne det med en astronaut der står i centrum af et
krater på Månen og skubber forsigtigt til en bold. Den vil som
regel trille tilbage til ham, medmindre han skubber den ud over
kanten af krateret - så vil den nemlig accellerere yderligere væk
fra ham. Kraterets inderside svarer så til et tyngdefelt, mens
ydersiden svarer til rummets krumning længere væk. Det er altså
*formen* på Månens overflade der gør forskellen, tyngdekraften er
den samme.

Det er så vidt jeg forstår det du skriver ikke i overensstemmelse med
det her. Tyngdekraften er centripetal, midtpunktsøgende, mens dens
modpol altid bevæger sig i modsat retnng, dvs. i lige linje væk fra
centrum, centrifugal - ligesom ballonen med brint,
Man kan selvfølgelig sige at "bevægelse er bevægelse er bevægelse", og
at de to kræfter begge udtrykker sig gennem bevægelse, så det i den
forstand er "den samme kraft" der udtrykker sig i polariseret form -
negativt hhv. positivt. Men i så fald er det misvisende at kalde det
tyngdekraft, for det man normalt definerer som tyngdekraft
repræsenterer udelukkende plus polen af polariteten.
Minus polen af polariteten er en kraft der i sig selv virker direkte
modsat af tyngdekraften, dvs. dit eksempel med stenen der falder ud
over kanten af krateret fungerer ikke her. Hvis antityngdekraften
("lettekraften" kunne man kalde den) fik tag i stenen ville det
derimod bevirke at stenen begyndte at svæve lodret op i luften, i en
lige linje fra månens centrum/tyngdepunkt).

Nu kan en sten ikke blive genstand for antityngdekraft under de nævnte
forhold, så eksemplet er i sig selv misvisende, men det illustrerer
hvad der ville ske hvis det lod sig gøre.


--
Rado

"The obvious is that which is never seen until someone expresses it simply." - Christian Morgenstern

Det er alt for metafysisk, det du skriver.
Når jeg er interesseret i spørgsmålet om tyngdekraft, så er det
fordi det er det "svage led" i videnskaben idag. Det handler om
observationer, der muligvis kan give anledning til en helt ny
teori inden for fysik.


--
Mogens Michaelsen
http://mogmichs.blogspot.com/