TBC skrev:
Mange føler for tiden at deres friheder er truet. Mange føler deres
frihed til ytring truet, og endnu flere er sundt nok ved at opdage at
de reelt ikke har, og ikke kan få total frihed fra hvad de selv
oplever som voldsomme krænkelser af deres religion og identitet. Men
evner vi i øvrigt selv at komme til den nødvendige erkendelse, om at
vores frihed ikke er, og ikke bør være absolut, er det overhovedet
noget vi har lyst at høre i den følelseskaprende tilstand der hersker
under aktuelle krise?
Det er sikkert ikke alle der har noget pænt at sige om mig bagefter,
men alligevel vil jeg gerne dele følgende tanker og overvejelser med
jer, som lægger sig ud med både vores egen og muslimernes fjendtlige
og frihedsindskrænkende adfærd. Det er gruppedynamisk ikke populært
hvis man ikke melder sig under fanerne med et forsimplet had og
sort/hvid syn mod modparten. Men I "krig" har det aldrig været
populært at tænke frit, og mere objektivt og uafhængigt af
massehysteriet.
Først er spørgsmålet hvordan man forstår frihed? Vil frihed sige at
man har umistelig ret til at gøre som man vil, når og hvor man vil,
uden at tage hensyn til andre mennesker? ...Det mener jeg ikke kan
være tilfældet, for det ville i sin yderste konsekvens betyde at kun
én person ville kunne have absolut frihed. Og sådan er det da heller
ikke i praksis: Lovgivende instanser sætter grænser for
handlefriheden for at beskytte andres rettigheder og interesser. Og
dette er af afgørende betydning for at samfundet overhovedet kan
fungere.
Jeg har for eksempel frihed til at rejse, men loven sætter grænser
for hvad jeg må når jeg kører bil. Disse grænser, eller love, er
ikke blot sat for at beskytte andre men også mig selv. Menneskets
optimale frihed betyder derfor ikke at det er fri for enhver
begrænsning, at det ikke er underlagt disciplin eller ikke behøver at
bringe personlige ofre. Det betyder ikke afskaffelse af retfærdige og
gavnlige love, eller sunde moralske principper. Absolut frihed er og
forbliver en illusion. Det er umuligt for noget menneske at have total
frihed, selv hvis det isolerede sig på en fjern øde ø. Legemets
naturlige krav og menneskets afhængighed af miljøet sætter der
grænserne for friheden.
Og hvad sker der hvis man tilsidesætter og med vilje ignorerer
gavnlige love eller principper? Tyngdeloven kan være et karikeret
eksempel. Ignorer eller tilsidesætter du den, gør du dig "fri" af
den ville du kunne opleve at falde ned og slå dig ihjel eller i hvert
fald komme alvorligt til skade. Resultatet vil ikke blive frihed men
øgede begrænsninger. Så vi kan altså ikke tilsidesætte de fysiske
love uden at undgælde for det. Men når vi arbejder inden for deres
grænser, høster vi gavn af dem. Samme princip gælder for den sunde
moral. Og i det perspektiv er det interessant at betragte den aktuelle
sag.
Hvis vi alle vil have optimal frihed, må vi afstemme vort liv inden
for to grænser: naturlovene og morallovene
Det gælder både for muslimerne og det gælder for os: Den der prøver
at befri sig for alle sunde moralske begrænsninger, bliver som et skib
der har mistet både kompas og ror. Man driver rundt uden mål. Man må
finde sikker kurs eller imødese konsekvensen.
Det er umådeligt upopulært at påpege i aktuelle klima. Men fakta er
at JP har valgt at tilsidesætte hvad mange betragter som sunde
moralske principper, i forhold til at vise hensyn til andre menneskers
dybfølte religiøse følelser. Og resultatet har da heller ikke været
øget frihed, med til gengæld et større pres mod samme, og endog
øgede begrænsninger for alle danske borgere og erhvervsdrivende.
Langt værre tror jeg dog det vil ende med at blive for muslimerne,
hvis de fortsætter på nuværende kurs, og gør sig de urimelige krav
om frihed for dem, som de gør sig.
Muslimerne har ingen moralsk ret til at fremsætte krav om regler og
normer i vores samfund. De kan med rette bede om undskyldning med
baggrund i at være blevet krænkede, men de kan ikke fremsætte nogle
krav, eller "gøre sig fri" af vores samfunds moralsk deficiente
gavlpissere. Det ville indskrænke vores samfunds frihed. Det er ens
for alle, man kan ikke med sund moral i ryggen insistere på eller
gøre krav på friheder der indskrænker en andens, det gælder begge
veje, hvilket også muslimerne må indse, hvilket de intellektuelle
iblandt dem har.
Det forbandede er at der i den aktuelle følelseskaprende situation er
meget få der er indstillet på at ville høre en sådan røst, og
guderne skal vide at særligt den arabiske kultur excellerer i svulstig
følelseskapring. Desværre, og skuffende nok, gør noget lignende sig
dog også ofte gældende blandt nogle (og her i gruppen mange) Danskere
i debatten. Det er meget sandsynligt at nogle af de svar jeg får vil
være med til at understrege dette. Det har mange af de tidligere svar
i gruppen hvert fald forkyndt, da jeg ifølge mange er at betragte som
en Dhimie og det der er værre, grundet mine mere afbalancerede
holdninger mellem de to polariserede standpunkter. Men jeg sælger mig
ikke til et primitivt enten/eller, sort/hvidt.
Jeg har ondt af at mange almindelige muslimer skal mødes af
"vores" krænkelser og fortræd, og ærgerlig over at vi ikke selv
kunne gøre det bedre. Men selve den ekstremistiske fundamentalistiske
udlægning af islam er klart den værste. Det er en aggressiv politisk
kampideologi, hvis mål er at underlægge verden dens vilje. Den
krænker, undertrykker og forfølger alle der ikke vil underlægge sig
den, og søger som sådan at gøre sig "fri" af alle andre
indflydelser, langt mere voldsom end selv den mest hardcore tilhænger
af "ytringsfrihed uden begrænsninger af hensyn eller moralske
overvejelser" gør. ....Det kan kun gå galt, grueligt galt!
Med den amoralske kurs der er lagt af de ekstremistiske muslimer vil
skibet en dag voldsomt støde på et rev. Som jeg ser det er
ekstremisterne ved at grave deres egen grav. Resultatet vil ikke blive
den "frihed" de søger, via et blindt brud på sund moral og hensyn
til næsten, men som resultat øgede begrænsninger, indskrænkede
friheder. Det kommer også til dem. Finder de ikke en mere sikker kurs
må også de imødese konsekvensen, som skibet uden kompas.
TBC
"Ingen befinder sig i en mere håbløs trældom end de der fejlagtigt
tror de er frie." - Goethe
Jeg er enig i meget af det du skriver.
Den frihed vi har som mennesker, har vi netop som
*mennesker*.
Og menneske kan man ikke være helt alene. De andres frihed er
forudsætningen for din egen.
Med hensyn til Jyllands-Komposten så mener jeg ikke problemet
egentlig er, at de bruger deres ytringsfrihed, men snarere at de
ikke bruger hovedet. Andre aviser undlader at bringe tegningerne,
også aviser der iøvrigt er kritisk over for indvandring, eller
for den sags skyld Islam. Man kan godt kritisere uden at pisse på
folk.
Da det jo ellers er sådan her i Danmark, at man godt må gøre grin
med alt, så mener jeg absolut
*ikke* der er brug for en skærpet
blasfemi-paragraf eller sådan noget lignende. Det vil også give
nogle alvorlige problemer med afgrænsning. Jeg mener tværtimod
sagen giver en masse stof til sommerens cirkusrevy - men det er
nok heldigt der går nogle måneder inden, så gemytterne kan falde
til ro.
--
Mogens Michaelsen
http://mogmichs.blogspot.com/
